Bevar Fælleden

En grøn plan for Fælleden

Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomite i Holbæk giver et bud på, hvordan DGI’s landsstævne kan afvikles på Fælleden uden at naturen lider varig skade.

De tre områder

Klik her for at se DN's skitse over Fælleden

I modsætning til de fleste lokalplaner, der er blevet til med byudvikling og byggeri for øje, er den gældende lokalplan for Fælleden udformet for at bevare og udvikle et landskab. Oven i købet et bynært. Den målsætning vil vi nødig sætte over styr. Bynær natur er en sjældenhed. Men desværre også en fristelse for dem der lige står og skal bruge plads til den sidste nye ide.

DGI’s landsstævne i 2009 kan naturligvis udmærket afvikles på Fælleden, men ud over de mange baner og parkeringspladser af midlertidig karakter er der dukket forslag op om placering af omfattende permanente anlæg. Fristelsen har været for stor.

I lokalplanen fra 1991 er Fælleden delt op i tre områder:

Den nordlige del kaldes i lokalplanen Sletten. I dag er området omfattet af en såkaldt §3-beskyttelse.

Den midterste del, kaldet Bakken og Dyrehaven, har siden lokalplanens vedtagelse været genstand for en omfattende naturgenopretning med etablering af lunde, enge og søer.

Den sydligste del, kaldet Overdrevet, er den del, der ligger mellem den nye og den gamle Oldvej. Den kommende Oldvej går fra den meget store mast lige vest for Fælleden frem til indkørslen til Nyvang. Her har ikke været tiltag til naturgenopretning, da jorden har været forpagtet ud.

De permanente anlæg

Den første plan eller skitse som kommunen præsenterede i 2003, placerede de permanente anlæg, dvs. multihallen med parkeringspladser og fodboldbanerne i den såkaldte Dyrehave lige nord for den kommende Oldvej.Skitsen var i det store og hele acceptabel, og hverken Naturfredningsforeningen eller Fælledens mange brugere havde nogen indvendinger. Men pludselig røg planen af bordet.

Hvad der så kom, var en placering af de permanente anlæg netop i det, som vi opfatter som Fælledens hjerte, den nordlige del med den allerhøjeste naturværdi. Men Naturfredningsforeningen har ikke været alene om denne vurdering, hvad der fremgår af, at de regionale myndigheder har ladet det omfatte af Naturbeskyttelseslovens § 3.

I det allersidste forslag, der blev offentliggjort i Venstrebladet den 4. marts, har planlæggerne i nogen grad respekteret §3-områderne, men bevaret de omfattende permanente anlæg midt på Fælleden.

Fælles for de tre kommunale planer er det besynderlige, at man har undladt at inddrage Fælledens sydlige del, alt det der ligger syd for den nye Oldvej. Det er ellers en ordentlig bid at glemme på ikke mindre end ca 18 ha . Det er skønsmæssigt dobbelt så meget som alle de foreslåede permanente anlæg fylder, selv om der er tale om en multihal med 1100 parkeringspladser og 3 fodboldbaner.

Men der er ikke bare god plads til dem på det sydlige areal. Det er også den bedste plads. Her forgriber man sig ikke på natur af høj kvalitet, ej heller på et landskab, hvor der foregår naturgenopretning.

Så omfattende anlæg skal naturligvis ikke placeres alene ud fra, hvad der er hensigtsmæssigt i en enkelt uge i 2009. Placeringen må have mere langsigtet perspektiv.  Nogle har betonet, at de ekstra boldbaner og multihallen bør ligge i nærheden af Stadion og Stadionhallen, selv om der næppe er nogen, der skal pendle derimellem. Placeres de permanente anlæg i den nordlige del af Fælleden, bliver afstanden fra det nuværende Stadion ca. 1 km . Placeres de i den sydlige del, bliver afstanden ca. 2  km. Er der brugere af sportsfaciliteter, der opfatter det som nogen afstand?

Dertil kommer, at det nuværende stadionanlæg i løbet af få år vil vise sig utilstrækkeligt i en storkommune præget af vækst. Udvidelsesmuligheder er der ikke, og tilkørselsforholdene er allerede nu problematiske.

Der er kort sagt behov for at tænke på en udflytning af hele anlægget til et nyt større idrætsområde.

En multihal klemt inde i Fælledens nordlige hjørne må set i dette perspektiv anses for en udpræget ”hovsa”-løsning.

Og endelig: En hal af den størrelsesorden, der er tale om, er alt for stor for Holbæk. Også for Ny Holbæk Kommune. Det er med den som med Bilka: Den skal have et meget stort kundeunderlag for at løbe rundt. Brugere og især publikum skal hentes i Slagelse, Ringsted, Roskilde og især i København. Men hvis sådan en hal overhovedet skal ligge på Fælleden, kan adgangen fra motorvejen ikke være enklere: Kør til højre ved første rundkørsel efter frakørslen, så er du fremme.

Syd for den nye Oldvej er der flere muligheder for placering af multihal, boldbaner og p-pladser. Vi har skitseret en mulighed på vores plan. Mellem den nye Oldvej og Kalveå kan man etablere en ”grøn” parkeringsplads som man fx kender det fra Holbæk Seminarium. Og der er stadigvæk ca halvdelen af det såkaldte Overdrev tilbage.

Normalt er der en såkaldt åbeskyttelseslinje på 150m fra åer, hvor der ikke må bygges eller etableres anlæg. Men Kalveå har ikke en bundbredde, der udløser en sådan restriktion.  Man kan derfor udmærket lade åen slynge sig gennem landskabet. Det vil give et værdifuldt tilskud til området. Hvis man så også sørger for en hensigtmæssig beplantning omkring boldbaner og parkeringspladser, kan området blive en god nabo til både Fælleden og Andelslandsbyen.

De midlertidige anlæg

Det nordlige område af Fælleden, § 3-området, skal beskyttes mod alle indgreb. Den mest sårbare del, den vestlige del af området, bør under forberedelse og afvikling af stævnet indhegnes og alene anvendes til græsning.

Alle midlertidige anlæg er i vores plan flyttet ud af § 3-området, så der ikke skal foretages nogen jordbebarbejdning. Derved forskydes stævnecentrum og de mange forskellige baner mod syd mod de permanente anlæg.

I vores skitse har vi benyttet kommunens angivelser af banernes omfang og antal. Det lader sig fint gøre. Og så må man have for øje, at der stadig er masser af plads til overs på Fælledens sydligste del.

Stortadion

Den sidste og nok største udfordring er det såkaldte Storstadion. I kommunens plan skal det bringes til veje ved at udhule højen, kaldet Arnolds Bjerg, og lave et stort amfiteater. Det synes vi, at der er store problemer forbundet med. Højen er lavet af overskudsjord i en tid, hvor man ikke tog forureningsproblemer og affaldssortering særlig alvorligt. Vi ved ikke, hvad de forskellige vognmænd har læsset af. De kan udmærket have blandet jord og byggematerialer uden at overtræde den tids regler. Ligger der asbestholdige materialer eller andre rare sager i højen? Det kan blive kostbart at få den slags overraskelser, når man åbner for herlighederne. I hvert fald skal der omfattende analyser til, før man går i gang. Ifølge den seneste plan skal store dele af jordmasserne oven i købet ”flyttes”, så der midt på Fælleden midterste del skaffes permanent plads til Storstadion, multihal, parkeringspladser og fodboldbaner.

Det er et enormt jordarbejde, der bliver tale om. Og vil resultatet så blive særlig godt? Vi synes, at den landskabsarkitekt, der har tegnet Arnolds Bjerg, har haft en ualmindelig heldig hånd. Den virker som en troværdig bakke i landskabet, hvad man ikke kan sige om det krater, der opstår ved en udgravning af højen eller etablering af nyt kæmpestadion. I hvert fald gælder det, at de omfattende permanente anlæg midt på Fælleden kraftigt ændrer landskabets karakter. Hvad der her er foreslået er det modsatte af naturgenopretning. Det er vanskeligt at tage stilling til kommunenes tre forslag til placering af multihallen: nord for arenaen, bygget ind i arenaens nordside eller bygget ind i arenaens sydside. Vi synes ikke den skal være nogen af stederne.

Ser man imidlertid på de højdekurver, der dannes af Arnolds Bjerg sammen med forhøjningen ved det gamle vandtårn mod vest, vil man se, at der allerede er en naturlig publikumstribune, der skråner ned mod arealet lige syd for Arnold Bjerg. Dette jævne areal, området omkring den vestlige hundetræningsbane, kan overskues af et gigantisk publikum nord og vest for pladsen. Om nødvendigt kan man også syd og øst for pladsen bygge interimistiske tilskuertribuner.

Det stadion, der er blevet foreslået i den kommunale plan, er så stort, at det kan rumme hele Holbæk kommunes befolkning. Hvad skal man dog bruge det store hul til efter landsstævneugen? Vi synes det er synd at belaste landskabet i al fremtid med noget af så tvivlsom værdi.  Derfor er det, at vi stiller forslag til et stadion, der ikke er permanent, så forholdene på stedet kan genskabes efter afviklingen af DGI’s stævne.

Faktisk tror vi, at DGI’s ledelse vil påskønne, at man udnytter de naturlige forhold frem for at ødelægge dem.

Forslaget er udarbejdet af DN’s lokalkomites Fælledudvalg:

Finn Bjerregaard,Frank Lykke Hansen, Solvejg Jakobsen og

Kristian Kjær.